Bliv en mere inkluderende skole

Ordlab hjælper jeres elever til at læse og skrive selv

Nysgerrig? Få et smugkig på vores videoside her!

Ordlab er hjælp til læse- og skriveteknologier. Læse- og skriveudfordrede elever på jeres skole kan gennem +500 videoer, udførlige guides og kurser få overblik og hjælp til at klare sig selv.

Ordlab er et uundværligt redskab for enhver læsevejleder, der ønsker at fremme selvstændighed og uafhængighed hos elever med læse- og skriveudfordringer.

Som læsevejleder får du med Ordlab overblik over de mange og nye muligheder, som læse- og skriveteknologier (LST) giver dig og dine elever. Gennem over 500 instruktionsvideoer, guides og kurser er du hele tiden opdateret om den nyeste LST. Ved at stilladsere eleverne gennem LST kan du lære dem at klare sig selv i skolerelevante situationer, hvor ordblinde typisk bliver udfordret.

Med en samlet Ordlab-adgang til hele skolen, kan du som læsevejleder sikre, at alle relevante personer, fra elever over lærere til forældre, har den nyeste viden og de nyeste hjælpemidler til at håndtere læse- og skriveudfordringer. Ordlab hjælper dig med at igangsætte en indsats på kort tid, og på den måde få frigjort tid til at nå omkring alle dine elever.

Fakta om Ordlab:

  • Undervisningsministeriet har givet alle uddannelsesinstitutioner, der har elever som modtager SPS, adgang til Ordlab.
  • Vi laver løbende opdateringer og forbedringer, der matcher de behov og de tilbagemeldinger, som vores medlemmer giver os.
  • Som læsevejleder kan du oprette individuelle spillelister med videoer til lige præcis de programmer og funktioner, som den enkelte elev har adgang til på sine enheder.

Klar til at blive medlem? Vi glæder os til at give jeres elever de bedste forudsætninger for at læse og skrive. Læs mere om priser og medlemskab her.