MacOS – Diktér tekst
Videotekst
Med MacOS indbyggede dikteringsfunktion, kan du diktere alle steder, hvor du kan indsætte markøren. Det kan for eksempel være i Noter, mails, på sociale medier eller i din kalender.
Anbring markøren der, hvor du ønsker at dikteringen skal starte. Tryk på dikteringsknappen på dit tastatur eller din genvejstast til diktering. Hvis du ikke kan huske din genvejstast, bør du se videoen “Slå diktering til”. Du kan begynde at diktere, når mikrofonsymbolet vises. Dikter det, du ønsker at skrive. “Huskeliste til telttur”. Læg mærke til at den skriver mens du taler.
Der findes en række dikteringskommandoer, du kan bruge mens du dikterer. Når du siger en kommando, skriver computeren symbolet og ikke selve ordet.
[Diktering] “Jeg skal have et telt komma en skovl og en lighter med punktum”. Du kan også bruge dikteringskommandoer som: spørgsmålstegn, udråbstegn, kolon og mange flere.
I teksten under denne video, har jeg linket til Apple support, hvor du kan se alle de kommandoer du kan diktere.
Link til kommandoer til diktering af tekst på Mac
Styresystem MacOS Tahoe 26.0

