Skip links

Endnu en læse- og skrivevenlig arbejdsplads i Danmark

Den fynske virksomhed Egekærslund kan nu også kalde sig for en læse- og skrivevenlig arbejdsplads, efter et kort Ordlab-kursus med en flok nysgerrige og engagerede medarbejdere.

Egekærslund er Fyns centrale maskinstation & entreprenør, placeret i udkanten af Odense. Virksomheden er familie drevet, og deres dygtige medarbejdere er virksomhedens garant for kvalitet, pålidelighed og høj faglig standard.

Derfor har Egekærslund valgt at investere i deres medarbejdere og gøre virksomheden til en læse- og skrivevenlig arbejdsplads. På 2×2 timer fordelt over to dage, har alle medarbejdere deltaget på et kursus med Ordlab, hvor de har lært at bruge læse- og skriveteknologier til deres daglige arbejde.

Fantastisk veloplagte og nysgerrige medarbejdere, som kastede sig over en masse digitale muligheder, så læsning og skrivning bliver lettere i det daglige. Vi fik kigget på, hvordan mobiltelefon, AI og en række konkrete værktøjer kan være en stor læse- og skrivehjælp.
– Allan Madsen, underviser hos Ordlab

Kurset er med til at give medarbejderne en større selvtillid og øget motivation til at løse de læse- og skriveopgaver, som normalt er udfordrende at skulle kaste sig over.

Publiceret 20-02-2025

Gratis uddannelse via Den Grønne Konsulenttjeneste

Den Grønne Konsulenttjeneste giver virksomheder mulighed for at uddanne deres medarbejdere, så de kan blive en læse- og skrivevenlig arbejdsplads. Det gør de i samarbejde med Ordlab, som står for afholdelse af de to kursusdage ude hos virksomhederne.

Uddannelsen er betalt af GLS-A / 3F kompetencefonden og er derfor gratis for GLS-A´s medlemsvirksomheder. Det er denne mulighed som Egekærslund har gjort brug af.

Skal din virksomhed også være en læse- og skrivevenlig arbejdsplads? Så kan du læse mere om Den Grønne Konsulenttjeneste og tilbuddet med knappen nedenfor.

Læs mere