3 gode oversætter-apps
Meget af den information, vi møder i hverdagen, er på et fremmedsprog. Der findes heldigvis en række oversætter-apps, som hurtigt og nemt kan hjælpe dig med at få fremmedsprog oversat. De forskellige apps kan hjælpe dig med alt fra at få oversat tekst til at føre en samtale med en der taler et andet sprog end dig. Vi har her samlet tre gratis oversætter-apps til smartphones.
Microsoft Translator/Oversætter kan oversætte tekst, stemme, samtaler, kamerabilleder og screenshots. Microsoft Translator adskiller sig fra øvrige oversætter-apps ved muligheden for at føre en flersproget samtale på tværs af enheder. Deltagerne i en gruppesamtale bruger egen enhed og kan deltage i samtalen på eget sprog. Se, hvordan du bruger appens mange funktioner her.
Google Lens skaber forbindelse til verden på en helt ny måde. Det er en mulighed for at bruge telefonens kamera til at identificere de ting, steder og objekter, du ser. Ret telefonen mod en ting/tekst, og så fortæller appen dig, hvad det er, eller hvad der står. Den kan oversætte, læse højt, søge på ord/objekter og meget mere. Tag fx et billede af en menu og tryk på en ret for at se et billedet. Lær appen at kende her.
Google Oversæt giver dig fire forskellige oversæt-funktioner. Du kan bruge appen til at oversætte tekst, lave øjeblikkelig kameraoversættelse, føre en samtale mellem to sprog og få hjælp til at transskribere udvalgte sprog. Derudover kan du oversætte din egen håndskrift ved at tegne direkte på skærmen i stedet for at indtaste dem. Vi har samlet alle Google Oversæt videoerne her.